Jeg er COO for vores danske kontor og uddannet advokat siden 2017. Jeg har stor erfaring med cross-border compliance, særligt inden for Global Mobility. Jeg har tidligere arbejdet både som rådgiver og på virksomhedssiden og har derfor indgående forståelse for internationale virksomheders udfordringer indefra.
Som COO er jeg ansvarlig for virksomhedens drift og strategiske retning. Jeg er dybt passioneret omkring udviklingen i advokatbranchen i en international verden, hvor både de yngre generationer og den moderne teknologi nødvendiggør, at vi gentænker vores måde at anskue advokatgerningen på.
Gennem hele min karriere har jeg beskæftiget mig med jura – både som advokat på rådgiversiden, inhouse og i Justitsministeriet.
Tidligere har jeg arbejdet som advokat med speciale i personskat og været leder for Global Mobility-afdelingen i en af Danmarks største internationale virksomheder.
Jeg er en af ganske få advokater i Danmark, der er specialister inden for Global Mobility og cross-border compliance – både fra en juridisk og praktisk vinkel – og jeg forstår, hvordan de forskellige inhouse-funktioner opererer i samspil med eksterne rådgivere. Denne erfaring kan jeg trække på, når jeg bistår vores klienter – både juridisk og med den praktiske håndtering.